VISION

ALTID ET SKRIDT FORAN MODSTANDEREN

“Jo tidligere man systematisk træner spillerne i ungdomsrækkerne i at orientere sig, jo større forudsætninger har de for at præstere på højt niveau”

Arsene Wenger, legendarisk Arsenal-manager

Rummene i fodbold bliver mindre og mindre og spillet bliver gradvist hurtigere. Trænerne bliver ligeledes mere og bedre struktureret. Derfor tror vi på, at spilintellegens vil vinde mere og mere indpas i de kommende år. Både når  trænernes taktiske dispositioner skal udføres, når der skal træffes “gode” valg for en selv og holdet i pressede situationer og ikke mindst, når det handler om at finde rum på banen for at modtage bolden.

Der er et stort fokus på den basistekniske kunnen (drible, vende, cuts, pasninger, sparkeformer m.v) i børne- og ungdomstræningen. Orientering trænes der ganske enkelt for lidt af i klubberne, da det tekniske og taktiske fylder størstedelen af træningerne.

Begrebet spilintellegens bruges tit om spillere med særlig teknisk kunnen. Det er imidlertid svært at definere, hvad spilintelligens præcist dækker over. Spilintellegens er en relativt udefinerbar størrelse, men kan oversættes til ‘evnen til at træffe den rigtige beslutning i den givne situation’ samt at se og vurdere spillet i en større kontekst.

Vi taler altså om mere end spillerens tekniske formåen, når vi siger spilintelligens.

Oversat til spillersprog kan spilintelligens formuleres som svarene på en række konkrete spilelementer: Kan jeg blive retvendt inden boldmodtagelse? Er jeg fejlvendt og hvilken skulder kommer presset fra (og er der rum) i forhold til om jeg kan vende på min modstander? I hvilken retning skal jeg tage min førsteberøring, når bolden er undervejs, og kan jeg spille på én (førstegang)? Hvor er modstanderne placeret og hvor befinder mine medspillere sig?

Hos Splitvision Academy mener vi, at spilintelligens hænger sammen med evnen til at observere, hvad der sker på fodboldbanen. Evnen til at  orientere sig / scanne rummet omkring sig gør, at man i pressede situationer har langt større forudsætninger for at lykkes med sine aktioner.

I fodbold gælder det ligesom inden for mange andre sportsgrene, at den kloge narrer den mindre kloge. Og er man på forkant i de situationer, man havner i, så er man allerede et skridt foran i forhold til sine handlemuligheder i en given situation. Man kan med andre ord træffe et velovervejet og bevist valg i tide inden bolden havner for ens fødder og man bliver presset af en modstander.

Undersøgelser har påvist, at rigtig dygtige spillere kan scanne 6-8 gange på 10 sekunder, inden de modtager bolden, og “normale” spillere 3-4 gange i samme tidsrum. At orientere sig 360 grader utallige gange under en fodboldkamp er ikke nemt og  skal læres gradvist til det føles naturligt og nærmest ligger på rygraden, når man spiller fodbold.

Formålet med træningen hos Splitvision er blandt andet at:

  • præsentere spilleren for øvelserne
  • få spilleren til at arbejde med og træne øvelserne (til træning og kampe)
  • få spilleren til at beherske/mestre de tilegnede færdigheder
  • styrke spillerens tekniske færdigheder
  • øve spilleren i at træffe gode beslutninger under pres
  • styrke spillerens bevægelsesapparat (footwork)
  • at arbejde med korrekt kropsholdning (tyngdepunkt, åben/lukket kropsholdning)

Når en spiller skal tilpasse sig hurtigere spil, kræver det, at man kan træffe beslutninger, inden man modtager bolden. De dygtigste spillere ser allerede en-to afleveringer frem, når en aflevering lander for fødderne af dem.

At være dygtig i sin orientering er en forudsætning for at blive en rigtig dygtig fodboldspiller. Og det er en kompentence, der er relevant for alle positioner på banen.

Velkommen til Splitvision.

INTROTILBUD!

3 træningspas for 2.000 kr.

Dette site bruger cookies.